Kongsbak

Godset skal håndteres korrekt og være hos kunden til tiden. Med TomTom og track and trace systemet kan Kgl. Hofleverandør Jacob Kongsbak Lassen på et hvilket som helst tidspunkt virksomheden ønsker det, få et fuldstændigt overblik over bilernes aktuelle placering. Distributionsbilerne er mobile reklamer for Jacob Kongsbak Lassen og derfor lægger man vægt på, at hver enkelt chauffør overholder hastighedsbestemmelserne og at der køres forsvarligt.

Frisk fisk leveres med moderne køretøjer udstyret med køle- og frysefaciliteter

Virksomheden

Morten Kongsbak taler med fast stemme og en vis erfaring. Han har i snart 28 år styret transporterne i virksomheden Jacob Kongsbak Lassen, der bringer fisk og andre dagligvarer ud til kunderne. De tæller kantiner, restauranter, storkøkkener, hoteller, supermarkeder m.fl. Han er 4-generation i virksomheden – eller rettere gift med 4-generation Aase Kongsbak – der også er en del af virksomhedens direktion. 5-generation – sønnen Jacob – er også trådt ind i organisationen for få år siden og er i dag daglig leder af organisationen. Øverste chef i familievirksomheden, er 3-generation – Nils Kongsted. Familievirksomheden blev grundlagt i 1883, og der blev godset transporteret med hest og vogn. I dag er det med 12 køretøjer i Storkøbenhavn og på Sjælland og 3 i Sydsverige. Moderne køretøjer udstyret med køle- og frysefaciliteter, så fisken kan transporteres efter forskrifterne, og det vil sige under 2 grader.

Effektivere transport, større overblik og fleksibilitet

Udfordringerne

Årsagen til at Jacob Kongsbak Lassen ønskede at investere i TomTom løsningen var ønsket om at effektivisere transporterne og få større overblik og fleksibilitet ind i distributionen af fisk.

Med TomTom og track and trace systemet kan Jacob Kongsbak Lassen på et hvilket som helst tidspunkt virksomheden ønsker det, få et fuldstændigt overblik over bilernes aktuelle placering. Kommer der en pludselig ordre fra en kunde, kan man fra kørselskontoret taste kundens adresse ind, og så vil systemet fortælle, hvilken bil der aktuelt er tættest på kunden. Det giver en effektiv kørselsplanlægning med sparet brændstof og tid til følge. Herefter kan man sende ordren direkte ud til chaufføren, som med det samme på sin monitor kan se, at en besked er dukket op. Han godkender opgaven ved at trykke på beskeden, så ved kørselskontoret, at han påtager sig opgaven. Kørselskontoret kan så vælge at give kunden besked om, hvornår bilen forventes at være hos kunden. Den information kan kørselskontoret også læse ud af TomTom systemet

Effektive kørselsplanlægning med sparet brændstof og tid til følge

Vi overholder hastighedsbestemmelser og der køres forsvarligt

Løsningen

Det er knap et halvt år siden, vi fik TomTom installeret i alle vores biler, og vi oplever, at det bliver et bedre og bedre kørselsredskab jo mere vi kommer til at kende det", fortæller Morten Kongsbak.

Chaufførerne hos Jacob Kongsbak Lassen har faste kørselsdistrikter, så de kan opbygge fortrolighed med kunderne og få god erfaring med den optimale ruteplanlægning. Men med TomTom har chaufførerne alligevel oplevet, at de har kunne optimere yderligere og dermed spare km, tid og brændstof. Oven i købet rummer TomTom en form for historisk intelligens kaldet IQ-rute. Viser det sig, at chaufførens valg af vej er kortere og hurtigere end den vej som TomTom anviser, så adapterer TomTom automatisk den ruteafvikling ind systemet. På den måde optimer systemet hele tiden sig selv.

Jacob Kongsbak Lassen har mulighed for på sigt at tilvælge TomToms ordrefaciliteter. En facilitet som betyder, at næste dags ordrer med et klik kan overføres til terminalerne i bilerne fra ordrekontoret, herved slipper chaufføren for at taste adresserne ind selv. Denne applikation kan TomTom forhandler Well.com ApS tilpasse til dem. Investeringen skal dog stå mål med antallet af ordrer per bil per dag. Men det er næste skridt, hvis Jacob Kongsbak Lassen finder det hensigtsmæssig.

Chaufførerne får i det hele taget testet deres køreevner med TomTom, og systemet afslører hidsig og uansvarlig kørsel. Jacob Kongsbak Lassen har valgt modulerne der viser om chaufføren kører for stærkt i forhold til hastighedsbestemmelserne og om der køres for aggressivt i sving med stort g-punkt og voldsomme opbremsninger. Systemet der registrerer disse ting kaldes opti-drive og demasker chaufførens kørestil. Ud fra kørslen rubriceres hver enkelt chauffør på en skal fra 1 til 10, hvor 10 er den optimale kørsel. Kørslen hvor hastighedsbestemmelserne altid overholdes og der køres forsvarligt i øvrigt. Resultaterne vises i let forståelige kurver og grafer og med en pædagogisk farvesymbolik for hver parameter man ønsker at måle på. Grøn er ok, gul er løftet pegefinger mens rødt er uacceptabelt. Der er ikke noget at være i tvivl om. Vores biler er mobil reklame for vores virksomhed, og vi ønsker ikke at vores køretøjer skal støde folk.

Chaufførerne hos Jacob Kongsbak Lassen er dog erfarne chauffører med mange år i virksomheden, så de ved, hvad der kræves. Pointskalaen understreger det. Alle chaufførerne ligger i den bedste ende af skalaen mellem 7 og 10. Chauffører har taget godt i mod TomTom systemet og der fuldstændig åbenhed omkring dets muligheder. Også når det gælder systemets kontrol-funktioner over for chaufførerne


Læs alle cases Se, hvordan andre kunder drager fordel af WEBFLEET:

case just eat

»Tid er en væsentlig kvalitet i vores arbejde og med TomTom fik vi overblik og et godt hjælpeværktøj til vores logistikudfordringer.«